Hvis du har prøvet at have eksempelvis halsbetændelse, lungebetændelse, mellemørebetændelse, klamydia eller andet, har du nok også prøvet at få antibiotika. Der findes forskellige typer af antibiotika – herunder penicillin – men fælles for dem alle er, at de har til formål at slå de skadelige bakterier ihjel. Dog kan antibiotika også slå de gode bakterier i tarmene ihjel.

Antibiotika påvirker tarmene

Antibiotika er altså et hårdt middel, der kun bør anvendes, hvis det er nødvendigt. Der er en risiko ved at indtage antibiotika; nemlig at bakteriesammensætningen i tarmene bliver påvirket. Sygdomsfremkaldende bakterier får plads til at formere sig, og dette kan skabe betændelse i tarmene.

Når der skabes betændelse i tarmene, er der en risiko for, at man kan blive ramt af alvorlige sygdomme. Mindre mavegener kan også opstå. Mange oplever for eksempel, at de får diarré.

Antibiotika er hårdt for kroppens bakterier, og allerede inden for 24 timer mindskes de venligsindede bakterier, som er i tarmene. Antibiotika kan tilmed påvirke bakteriesammensætningen i tarmene i op til 2 år.

Mælkesyrebakterier modvirker sygdomme i tarmen

Mælkesyrebakterier er kendt for at have en gavnlig effekt på bakteriefloraen i tarmene. Mælkesyrebakterier hjælper til at give balance i maven og tarmene, og er derfor også kendt som et forebyggende middel for diarré. Mange tager eksempelvis mælkesyrebakterier forud for en rejse, for at undgå rejsediarré.

Mælkesyrebakterier kan fås i mange afskygninger. Der er mælkesyretabletter, som kan købes i håndkøb på apoteket. Mælkesyrebakterier fås også gennem særligt syrnede mejeriprodukter som A38, yoghurt, ost og smør.

Probiotika er også et produkt, der indeholder mange mælkesyrebakterier. Probiotika anvendes særligt til at forebygge antibiotika-associeret diarré. Sammensætningen af mælkesyrebakterier og andre bakterier, som udgør probiotika, har til formål, at de skal hæfte sig fast til cellerne i tarmen, hvor de så kan formere sig.

Formeringen af probiotika-bakterierne er med til at sænke pH-værdien i tarmene, og dette hæmmer væksten af skadelige bakterier og mikroorganismer. Derudover producerer probiotika også bakteriociner, som hæmmer de skadelige mikroorganismer i tarmmiljøet. Bakteriociner er proteiner, som udskilles af bakterierne.

Brug af mælkesyrebakterier og antibiotika

Antibiotika dræber som bekendt bakterier i tarmene – også de gode bakterier. Her kan mælkesyrebakterier være med til at skabe en balance, men for at der kan opstå en balance, bør man ikke indtage antibiotika og mælkesyrebakterier sammen. Der bør gå mindst 3 timer mellem man indtager antibiotika og mælkesyrebakterier, hvis man vil have den gavnlige effekt af mælkesyrebakterierne.

I forbindelse med brugen af mælkesyrebakterier gælder det, at jo flere bakterier af forskellige typer, jo bedre. Forskelligartede bakterier har alle en gavnlig effekt. Derfor gælder det også, at man med fordel kan gå efter de produkter, hvor der er den højeste mængde af bakterier – ligesom der bør være flest mulige bakterier i produktet.

Probiotika

Probiotika er et produkt, der består af godartede bakterier, og som har til formål at forbedre tarmbakteriernes balance. Probiotika vil altså have en god påvirkning på dit immunforsvar. Derfor er probiotika ikke kun gavnligt i forbindelse med antibiotika, men også hvis du oplever oppustethed, forstoppelse, kvalme og meget andet. Disse er eksempler på symptomer på en dårlig bakteriebalance i tarmene.